her hjælper alle hinanden

baggrund

Mange af de mænd, der kommer til Møltrup, har ikke kun brug for basale fornødenheder som mad, tøj og en seng. De har i lige så høj grad brug for at få opbygget tilliden til andre mennesker og ikke mindst tilliden til sig selv. Dette sker blandt andet gennem det, at vi hjælpes ad med at drive gården. Det fører til en respekt for hinanden, og der er så mange valgmuligheder imellem opgaver, at alle har noget at byde ind med (selv om meget ellers er forlist), og hvor den enkelte er et helt nødvendigt tandhjul i det maskineri, der får herregården til at køre rundt.

Beboerne skal erfare, at der er brug for dem. Derfor udspringer en væsentlig del af den pædagogiske tilgang på Møltrup  af det, at vi hjælpes ad med at klare dagens opgaver på de talrige værksteder (landbrug, markbrug, skovbrug, slagteri, madbutik, savværk, palleværksted, montage, køkken, café, rengøring, etc..). Der er opgaver til alle.

Da fængselspræsten Johannes Munck i starten af 1900-tallet bevidnede, hvordan håbefulde løsladte fanger fra Vridsløselille – trods gode planer for fremtiden – ofte endte op bag tremmer igen, så fødtes der en tanke og en vision i hans hjerte: Hvis man kunne bruge tiden nyttigt sammen med disse mænd, så måtte der kunne skabes et værdifuldt sammenhold, og man måtte kunne udnytte deres gode kræfter i stedet for at de henfaldt til kriminalitet og alkoholens fristelse.

Denne tanke dannede grundlag for hans stiftelse af Møltrup Optagelseshjem i 1912, og den har sat retningen for arbejdet lige siden.

‍

fra en neuropsykologisk vinkel

”Menneskets aktiviteter er betingelsen for dannelsen af erfaringer (Leontjev). Erfaringer gjort gennem praktiske aktiviteter giver den bredeste påvirkning af sindet.

De mest sårbare mennesker har ofte svært ved selv at aktivere sig til hensigtsmæssige aktiviteter, selv at få etableret en rytme for deres liv, så der dannes grobund for at deres erfaringsverden kan udvides på en sund måde.

Samtalen og anden traditionel behandling er sjældent farbar vej for de mest sårbare eller skadede sind. De nås bedre og med større effekt gennem hverdagens regulerende rytmer, gennem groundende aktiviteter.

Jo mere aktiviteterne rummer systematisk, gentaget, rytmisk aktivitet, des nærmere er man den nyeste forsknings påvisning af, hvordan man bedst heler traumatiserede børn, der vokser op og bliver dysfungerende voksne (Perry)”.

Louise Brückner Wiwe, cand. psych. aut., specialist og supervisor i neuropsykologi og psykopatologi.

På Møltrup skal alle opleve en meningsfuld hverdag gennem det forpligtende opgavefællesskab, der eksisterer omkring herregården og dens drift. Det er afgørende vigtigt for det samlede resultat, at alle tager en tørn efter evne, når opgaverne skal løftes: på marken, i skoven, i staldene, i køkkenet, i slagteriet/pølsemageriet, i caféerne, i gartneriet og på værkstederne omkring de forskellige produktionsaktiviteter.

projekt 'kom i job'

Siden 1912 har Møltrup Optagelseshjem haft fokus på at skabe en meningsfuld hverdag for beboerne, hvor daglig, struktureret aktivitet har været i centrum. Det er en grundlæggende tanke, at alle mennesker har ressourcer, og man trives bedst, når man har mulighed for at udnytte dem.
‍
I starten af 2020erne har Møltrup, via projektmidler fra Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering (STAR), haft mulighed for at sætte særligt ind på at støtte beboere i at få lønnede jobs. For nogle har målet været et almindeligt fuld-tidsjob, og for andre, som er tilkendt førtidspension, har målet i stedet været at finde et såkaldt skånejob.
‍
Vi har i den forbindelse mødt stor imødekommenhed fra de forskellige virksomheder, vi har været i kontakt med.

Vores erfaring er, at det er vigtigt at have en god relation til en kontaktperson i virksomheden, så vi ved, hvem vi skal kontakte, hvis der opstår udfordringer for beboerne. For mange af beboerne ligger de seneste arbejdsmarkedserfaringer nogle år tilbage, og det er derfor vigtigt, at virksomhederne er så rummelige, at der er tid til indkøring, før fuld effektivitet forventes. Derfor kan en opstart i virksomhedspraktik være interessant.
Det har i særklasse stor betydning for vore beboere at stå med en ansættelseskontrakt i hånden. Dette skyldes selvfølgelig det økonomisk mere stabile fundament, men i mindst lige så høj grad den tilfredsstillelse og identitet der næres af at kunne bruge sine evner til gavn for sig selv og andre.
‍
Vi har i projektet arbejdet målrettet på at opbygge kontakter til lokale virksomheder, der kan være interesserede i at ansætte Møltrups beboere. Beboerne har mange gode ressourcer og erfaringer, der dog kan være lidt rustne efter en pause fra arbejdsmarkedet, men når først de er kommet i gang, har man engagerede, dygtige og loyale medarbejdere.

Meningsfuld hverdag

Krumtappen i den måde, hvorpå man arbejder på Møltrup, er fællesskabet omkring stedet. Som beboer på Møltrup Optagelseshjem inviteres man til at tage medansvar for hverdagen i et forsøg på at få beboerne til at opleve en meningsfuld hverdag gennem fællesskabet om de opgaver, der eksisterer omkring herregården og dens drift – på marken, i skoven, i staldene, i køkkenet, i gartneriet, i parken, med rengøring og vedligeholdelse af bygningerne og på værkstederne omkring de forskellige produktionsaktiviteter.

‍