Mad med mening
Møltrups café er drevet ud fra socialøkonomiske principper. Formålet er dels at skabe arbejdspladser for mennesker, der ellers har svært ved at få chancen på arbejdsmarkedet, og dels at etablere positive og opbyggelige kontakter til det lokale samfund uden for Møltrup. Dette samarbejde er afgørende, når man senere skal flytte fra Møltrup Optagelseshjem til egen bolig.