Værdighedsreformen i vest m/social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen.
Midt i maj 2025 kom regeringen med udspil til en værdighedsreform. Det lyder bl.a. således: "Med et nyt udspil til en værdighedsreform lægger regeringen op til et paradigmeskifte i socialpolitikken. De mest udsatte borgere skal fritages fra en række krav og sanktioner. Og i stedet mødes med mere omsorg og hjælp, der hvor de er."
Denne reform er nu i politisk proces, og vi ved af gode grunde ikke, hvor langt processen er nået den 15. september, men vi vil gerne oplyses, berøres og i dialog med beslutningstagere. Vil du, dine kolleger, leder(e) og bestyrelsesmedlemmer på hjemløse-/udsatteområdet også gerne det, så kom og vær med!
Moderator Sofie Buch Hoyer vil atter sikre os sammenhæng og udbytte igennem hele dagen.
Program i overskrifter (detaljeret program er under udarbejdelse):
Kl. 8:30 Ankomst, tjek-ind og kaffe
Kl. 9:15 Velkomst, optakt og sang
Kl. 9:30 Erhvervsfilosof Kasper Warming udfolder begrebet 'værdighed' for os. Han har fx formuleret flg. ’værdighedsfordring’(jfr. K. E. Løgstrups ’etiske fordring’):
”Uanset hvilken situation eller relation du befinder dig i, uanset hvad der skal siges eller gøres, skal du først og fremmest tilstræbe at bevare den Andens værdighed.”
Kasper er cand.merc.fil fra CBS (2006) og siger om sig selv: "Jeg tænker med hjertet og arbejder med ordene. Min mission er at gøre filosofi til en naturlig del af det danske erhvervsliv. - Ikke for at vi alle skal være langhårede, men for at vi skal turde gå til det væsentlige i vores organisations- og arbejdsliv. Er vores værdier bare ord, eller de nogle vi rent faktisk udlever i alle de små situationer, der opstår hver dag, og som vi ender med at kalde kultur? En bevidsthed om dette giver muligheden for aktivt at arbejde med det, man som medarbejder og beboer møder, når man træder indenfor. Alt det som ikke umiddelbart kan måles, men som virker!" Kaspers formidlingsevne er i en liga for sig, så glæd dig!
Kl. 11:30 Frokost
Kl. 12:15 Sophie Hæstorp Andersen præsenterer Værdighedsreformen (VR)
Herefter tre politisk prægede reaktioner på VR med udgangspunkt i flg.
- Hvilke muligheder ser vi? Hvad er vigtigt, hvis det skal spille max?
- Hvilke bekymringer giver Værdighedsreformen anledning til?
- Hvilke håb og drømme har du ift. udsattes og hjemløses værdighed i DK?
Kl. 12:45:
- Sekretariatsleder Ask Svejstrup, SAND
- Generalsekretær Peder Meisner, KFUMs Sociale Arbejde
- Chefkonsulent Louise Dybdal, Selveje Danmark
Kl. 13:15 Afsluttende ’sofasamtale’ med de tre og socialministeren v/moderator Sofie Buch Hoyer.
Kl. 14:00 Pause
Kl. 14:15 Workshop 1-3 m/kaffe og kage (60 min.) – Vælg 1, 2 eller 3 ved tilmelding
1. Værdighed i vest hvor afstandene er store og befolkningstætheden lav.
- Om udbredelse af mobile væresteder via Social DriveOut, om flere lokalefællesskabende aktiviteter, om 'Borger i Danmark'-tilgangen. (Tema 1 i VR)
- Faciliteret af chefkonsulent Stine Højland, Dansk Erhverv Velfærd & Samfund(tidl. specialkonsulent i socialministeriet under udarbejdelsen af HousingFirst-reformen)
- Kort oplæg v/ generalsekretær Peder Meisner, KFUMs Sociale Arbejde
2. Værdighed i sundhed når man har levet (/lever) i misbrug.
- Om bedre abstinensbehandling og lettere adgang til kvalificeret rådgivning om abstinensbehandling, om fastknyttede læger på herberger/forsorgshjem, om bedre samarbejde/overgang imellem psykiatri og hjemløsetilbud. (Tema 2 i VR)
- Faciliteret af Signe Helena Søgaard, chefkonsulent hos Selveje Danmark(speciale på voksen-socialområdet, alkohol- og rusmiddelbehandling og psykiatri)
- Kort oplæg v/ overlæge Henrik Thiesen, SundhedsTeam, Kbh.
3. Værdighed i arbejdsfællesskab og relationer
- Om anerkendelse (og godkendelse) af arbejdsfællesskab og dusør som metode og dermed øgede muligheder for at blive en del af arbejdsfællesskabet på egne præmisser, om selvbestemmelse ved valg af bostøtte for borgere i hjemløshed.(Tema 3 i VR)
- Faciliteret af chefkonsulent Louise Dybdal, Selveje Danmark (speciale i ældrepleje, krisecenter, herberger, hospice, patientsikkerhed)
- Kort oplæg v/forstander Henrik Vest, Dalhoffsminde v/Hoptrup.
Kl. 15:15: Fællesopsamling. – Hvad tager du med hjem? v/ Kasper Warming og Sofie Buch Hoyer
Kl. 15:30: Farvel og tak – og på gensyn. Mulighed for rundvisning på Møltrup.