Daniel Øhrstrøm kommer og fortæller om at vælge livet til og at se det smukke i det. – Fx efter et sygdomsforløb hvor han skrev en bog med samme titel.
”Det er en varm sommerdag, og kulturjournalist Daniel Øhrstrøm frygter, at han skal dø. Han skulle egentlig have været i Disneyland med familien, men nu ligger han i en helikopter på vej til intensivafdelingen.
Hvad fejler han? Skal han se sine børn igen? Hvordan lever man videre, når lægerne ikke tør love, at det ender godt? Kan troen bære?”
’Det er om natten, man ser nordlys’, er Daniel Øhrstrøms personlige fortælling om sygdom, skrøbelighed og det at finde fodfæste, når intet længere er selvfølgeligt. Foredraget kredser om mødet med døden, men også om fællesskab, næstekærlighed og en tro, der ikke forsvinder i mørket, men tværtimod lyser op på overraskende måder og i den grad rimer på ’Glæden ved livet’.
Dette foredrag er en del af Møltrups sommerhøjskoleuge. Se hele ugens program her: Sommerhøjskole 2026: Glæden ved livet.
Tilmelding til denne aften på jonaslh@moltrup.dk eller på tlf. 9713 1800. Pris incl. kaffe: Kr. 100,-.




