Joakim Lykke [SOLO]
Tirsdag 25. marts kl. 19.
Tuesday
 
25
March
 kl. 
19:00

Joakim Lykke [SOLO]

Fri entré - Tilmelding senest 21. marts på tel. 9713 1800
tilmelding

Joakim er en erfaren musiker, der med nærvær og meget personlige tekster leverer en aften fuld af nerve, varme og intimitet.

Siden 2006 har Joakim været en aktiv del af den danske rock, pop og folk-scene, i forskellige konstellationer som sanger, sang-skriver og oftest med en akustisk guitar som sit faste håndvåben.

Siden udgivelsen af solo-debuten ‘Falling Down -Today’ - et album med dybt indblik i en sangskrivers liv i medgang og modgang, storhed og forfald - har Joakim udmærket sig ved at spille mange koncerter.

Med en passion for det nære, fortællende og intime setup, er sangskriveren blevet modtaget med stor entusiasme og glæde fra publikum ved over 250 solo-koncerter siden 2020.

I 2024 udgav Joakim Lykke, i samarbejde med SIND (Landsforeningen for psykisk sundhed), støttesinglen ‘Highway 15’, som har affødt bred presseomtale - både nationalt og lokalt.

Gennem støttekoncerter og salget af singlen samler Joakim penge ind til SINDs arbejde med psykisk sundhed.

Der er fri entré - men tilmelding er nødvendig på tel. 9713 1800 senest 21. marts.